Rosacea - Gladhud.nu

Rosacea: Årsager, symptomer og behandlinger

Skrevet af Tina holst Larsen

Speciallæge i hudsygdomme

INDHOLD

Introduktion

 

I min hudlæg praksis i Roskilde ser jeg hver dag patienter som er mere eller mindre plagede af rosacea. Cremer og piller på recept kan hjælpe i den akutte fase men mange af symptomerne kommer tilbage med tiden. Sera mod rødme, solcreme samt visse kostændringer er en god mulighed for noget godt du selv kan gøre for din hud. 

  

Jeg har lavet en lille oversigt over nogle af mulighederne herunder. Samt en forklaring på hvad rosaces er og hvordan den kan behandles. 

Nedenfor finder du vores rosacea pakke.

 

rosacea pakke

 

Hvad er Rosacea hud?

 

Din hud bliver nemt rød, irriteret og kan føles et nummer for lille. Tilstanden forværres ofte om sommeren når man får sol, når man drikker alkohol især rødvin, spiser krydret mad, drikker kaffe og hvis man er udsat for vind og kulde efterfulgt af varme. Der kan komme bumselignende elementer især på og omkring næsen. Mange får med tiden karsprængninger især på næse og kinder. 

 

rosacea eksempel

 

 

 

Hvordan ved man om man har rosacea?

 

Rosacea symptomer starter ofte i teenagealder eller ung voksenalder og hudsygdommen forårsager rødme og synlige blodkar i ansigtet. Rosacea kan også vise sig som små, røde, betændte gule knopper, der ligner akne / uren hud, og derfor kaldes rosacea også “voksenakne”. Huden kan føles øm og stram og kan pludselig blusse op og blive meget rød i mange timer. 

 

 

Hvorfor får man rosacea ?

 

Rosacea er en kronisk (længerevarende) betændelsestilstand i ansigtet. Årsagen, til hvorfor man pludselig får rosacea, er desværre ukendt. Rosacea kan udvikle sig efterhånden som tiden går - fra milde udbrud til svære udbrud.

 

 

Hvorfor går det i udbrud  ?

 

Stress bevirker, at blodkar trækker sig sammen, og al næring går til de livsvigtige organer. Det betyder, at huden ikke modtager næring og væske. Når blodkar endelig udvider sig igen, gør de det med en sådan kraft, at blodkar kan briste, og permanent rødme opstår i huden.

 

 

Hvad må man spise ?

 

Kort sagt - spis anti-inflammatorisk kost. 

Spis gerne grøntsager som asparges, agurker, søde kartofler, broccoli, selleri, grønne bønner og blomkål. Spis gerne frugter som mango, vindruer og melon. Brug gerne beroligende krydderier som koriander, kardemomme og safran. Det er utrolig vigtigt at indtage store mængder af sunde fødevarer.

 Læs mere om plantebaseret kort eller kød her

 

Hvad må man ikke spise ?

 

Undgå særligt sukker, hvide kulhydrater samt animalske fødevarer som kød, mælk, ost og æg. Disse fødevarer har vist sig at kunne forværre eller forårsage udbrud af rosacea. Undgå bitre, sure eller stærke grøntsager som tomat, chili, radise, peberrod o.l.

 

 

Er rosacea autoimmun ?

 

Det er en hyppig inflammatorisk hudlidelse, der deler genetiske risiko-loci med autoimmune sygdomme såsom type 1 diabetes og cøliaki. Nylige studier har identificeret 90 genetiske regioner der er associeteret med type 1 diabetes, cøliaki, multipel sklerose, og rheumatoid artrit.

 

 

Er rosacea genetisk ?

 

Hvorfor opstår det? Man ved, at rosacea er både genetisk betinget samt miljø- og livsstilsbestemt. Genetikken kan vi ikke ændre, men vi kan heldigvis tilpasse vores livstil og tage en række forebyggende forholdsregler.

 

 

Er der mider i huden?

 

Demodex-mider og Rosacea. Rosacea er en kronisk hudsygdom, der kan forværres af tilstedeværelsen af hårsæk-/ demodex mider. Miderne lever i hårsækkene og kan forårsage betændelse og rødme i ansigtet, hvilket kan føre til øget irritation og ubehag.

 

 

Er det farligt ?

 

Symptomer ved svær rosacea eller rosacea viser sig ofte ved, at de små blodkar i ansigtet, særligt omkring kinder og næse, udvider sig og forårsager en vedvarende rødme i huden. Rosacea kan, ligesom psoriasis og eksem, være en psykisk belastende sygdom, fordi den giver synligt  rødt udslæt i ansigtet.

 

 

Hvor længe varer et udbrud ?

 

Forstadiet til rosacea kan i mange tilfælde vare i flere måneder eller endda flere år, hvor du oplever udbrud af rødme og varme i ansigtshuden. Det kan typisk optræde, når du spiser varm og stærkt krydret mad, ved indtagelse af alkohol, hvis din hud påvirkes af kulde og varme eller hvis du udsættes for stress.

 

 

Hvornår brænder rosacea ud ?

 

Hvis rosacea ikke behandles, vil hudsygdommen gradvist forværres men kan brænde ud. Karudvidelser i ansigtet vil dog være permanente men kan behandles med laser. Rhinophyma kan fjernes med laser eller kirurgi.

 

 

Kan rosacea helbredes  ?

 

Rosacea kan behandles. Selvom rosacea ikke kan helbredes kan symptomerne altid bedres ved behandling og sygdommen kan falde til ro efter længere tids behandling. Metronidazol og tetracyklin har begge en betændelsesdæmpende virkning på huden.

 

 

Pleje af den røde hud

 

Her er vores hudpleje råd: Det er vigtigt at bruge milde produkter der renser og fugter huden uden at fedte og tilstoppe porerne, solcreme med høj faktor om sommeren samt ikke for meget vand og udtørrende sæbe.

Vi har samlet en række produkter til din rosacea hud. Husk at opsøge læge/hudlæge ved svære symptomer der ikke svinder på almindelig god hudpleje, sund mad, søvn og motion.

Læs mere om andre  de røde pletter på huden

 

Hvordan behandles rosacea ?

 

I lette tilfælde kan rosacea behandles med metronidazol creme/gel, azelainsyre gel eller ivermectin creme, evt. suppleret med brimonidin gel, hvis der er meget rødme. Det kan blive nødvendigt at behandle rosacea med antibiotika-tabletter i flere måneder, helst tetracyklinpræparater.

 

Udvidede blodkar kan behandles med laser. Forstørrede talgkirtler på næsen (rhinophyma) kan også behandles med laser og give et godt resultat.

Solcreme med høj faktor er vigtig - året rundt. Her er vores bedste råd til solbeskyttelse året rundt

 

 

Hvornår ses resultatet af laserbehandling af rosacea

 

Resultatet af laserbehandling begynder allerede at ses efter 1-2 uger, hvor huden falder mere til ro, rødmen aftager, og antallet af urenheder reduceres. Tilbageværende rester af blodkar (rødme) nedbrydes og fjernes af immunsystemet over de kommende 4 uger.

 

 

Hvad kan du selv gøre ved rosacea?

 

  • Undgå sollys. Beskyt huden med høj solfaktor hele året. Under denne kan du bruge en serum med effekt på rødme. Så endelig brug solcreme når du har rosacea.
  • Brug aldrig binyrebarkhormon (steroidcremer) i ansigtet. ...
  • Undgå så vidt muligt alkohol og stærkt krydret mad.
  • Undgå så vidt muligt varme bade og høje rumtemperaturer.
  • Undgå pludselige temperaturskift fra kulde til varme.

 

Anbefalede produkter og anvendelse 

 

Om morgenen kan du med fordel bruges et mildt renseprodukt til ansigtet, i eller udenfor badet.

 

 

Lige efter badet er det tid til at smøre med din yndlingsserum mod rødme, hvis du har en sådan. Lad dit serum trænge ned i huden i al fald et par minutter og optimalt 5.

Herefter skal du bruge en mild dagcreme evt anti-rødme creme, til at forsegle serum, en creme der dæmper rødme og ikke fedter/tilstopper porerne.

Til sidst skal du bruge en solcreme, dette anbefaler vi du bruger hele året i al fald til ansigt, hals og håndrygge. Bruger du faktor 30 om vinteren kan den også udgøre det for en fugtighedscreme, om sommeren skal du både bruge en neutral dagcreme over din serum og en faktor 50 solcreme.

Om aftenen er en mild  micellar water eller rensemælk god blot på en vatrondel til at rense dagens snavs og make-up skånsomt af ansigtet, uden brug af vand og sæbe.

Til natten kan ansigtet med fordel smøres med en A-vitamin creme fx. Beautyspaces Ansigtscremen. Den dæmper rødme ved at berolige huden og danne mere nyt bindevæv (kollagen) som øger afstanden til de røde kar. Desuden laver den en kemisk peeling, hvorved talgkirtlerne holdes rene for døde hudceller og derved forebygges flere bumser og mere rød hud. 

 

ansigtscremen

 

 

Bliv klogere

 

Tilbage til blog