solråd
De bedste solråd 😎

Skrevet af Tina Holst Larsen

Speciallæge i hudsygdomme

Guidens indhold:

De seks sikre solråd

 

Ændret skønhedsideal

 

Bedsteforældre-generationen hyldede den solbrændte hud som sund og smuk. Man ved nu, at den solbrændte hud er tegn på, at huden forsøger at beskytte sig mod kræftfremkaldende stråling fra bl.a. solen og derfor det modsatte af sund og smuk.

Den smukkeste hud er den, man er født med - pas på den!

 

Sol

 

Undgå soldyrkning. Følg skyggereglen: "Når skyggerne er korte, skal du holde dig borte". Når din egen skygge er mindre end to gange din højde, bør ophold i solen minimeres.

 

Solarium

 

Anvend aldrig solarier! De ER kræftfremkaldende uanset rør-type.

 

Skygge

 

Den bedste solbeskyttelse er at opholde sig i skyggen og anvende løstsiddende tætvævet bomuldstøj, samt bredskygget hat, der skygger for ørerne.

 

Solcreme

 

Hvis du ikke kan undgå solen, bør du anvende solcreme med beskyttelsesfaktor 30 eller derover. Solcremen skal beskytte både mod UV-A og UV-B lys. Solcremen smøres på i et meget tykt lagt og dette gentages hyppigt. Al hud der er ubeskyttet bør smøres med solcreme og gerne hele året. Husk at smøre ører og læber!

 

Selvundersøgelse

 

Undersøg din hud regelmæssigt – få nogen til at se på din ryg!

 

Hvordan kan man forhindre hudkræft?

  • Undgå røg og rygning.
  • Bevæg dig.
  • Spis sundt.
  • Drik mindre alkohol.
  • Skru ned for solen.
  • Bliv undersøgt - deltag i screening.
  • Bliv vaccineret.

 

Mere information

 

 

    Tilbage til blog