børn ansigtsmaling blog

Eksembørn og ansigtsmaling

Skrevet af Team Gladhud Nu

Specialister i hudsygdomme og pleje

INDHOLD

Ansigtsmaling 

Ansigtsmaling er åbentbart kommet for at blive. For 4-5 år siden skulle man bare lægge ruten rigtigt i Zoologisk Have, så kunne man helt undgå at ungerne blev majet ud som tigre, spidergirl eller zombies.

De sidste somre har det være alle vegne på markeder, lokale arrangementer og sågar på gågaderne. Nogle institutioner har også fået den fænomenale idé at købe det store ansigtsmalingsudtræk… Så heldige er vi, hjemme hos os … og jeg kan ikke tælle de gange, hvor jeg har hentet tiger-zombie-robot-spidergirls (m/k) fra vuggestue eller SFO og måtte afrense og vaske de udtværede kunstværker under gråd og tænders gnidsel. 

Jeg bliver lige lidt ældre hver gang ungerne løber mig i møde og giver mig et sminkeaftværende knus. Det er ikke kun fordi jeg er en gammelsur stivstikker, der har forlagt sit indre legebarn. Nogle børn kan simpelthen ikke tåle malingen eller hyppigere: de får eksem af afrensningen.

Hvis dit barn elsker ansigtsmaling, skal det jo også have lov – og så må I tage følgerne som de kommer. Det er ærgerligt, at være den eneste der ikke må blive robot-ninja eller sommerfugle-fe.

 

Tips til ansigtsmalingshygiejne

 

Her er hudlægens tips til bedre ansigtsmalingshygiejne:

  • Snak med institutionen dit barns eksem. Hvis ansigtsmaling er et no-go grundet eksem skal der være rene linier.
  • Hvis huden er smurt med fed creme inden ansigtsmaling anlægges og sarte hudområder om øjnene kan undgås er det bedst.
  • Områder med aktivt eksem skal aldrig males.
  • Da jeg opdagede micellar water blev det hele lidt simplere. Brug en god allergivenlig udgave og vatrondeller til afrensning. Det er ofte nok.
  • Hvis micellar water ikke er nok, så er det lunkent brusebad, med blød vaskeklud og mild sæbe. Hjemme hos os har vi stort set kun Daxxin Skælshampoo til badning. Det fungerer fint og svier ikke i øjnene.
  • Barnet duppes tørt og smøres ind med vanlig fed hudcreme.

     

    Lav en lille test først

    Test en lille smule ansigtsmaling på barnets underarm 24 timer før fuld påføring, især hvis barnet ikke tidligere har brugt ansigtsmaling. Dette kan hjælpe med at opdage eventuelle allergiske reaktioner inden du tager i ZOO.. 

     

    En ting mere .. eksem

    Hvis der kommer eksem, så behandl efter din læge eller hudlæges anbefalinger. Hvis der er udskrevet hormoncremer, så slå hellere hårdt ned på eksemet i en kort periode med stærkere hormoncremer end at behandle langvarigt med svage. Husk fede cremer og god daglig pleje gør huden mindre sart overfor at få eksem.

     

    Held og lykke med de små monstre.  👹

     

     

    Bliv klogere

     

    Tilbage til blog